Berigtigelse af handlen
Når aftalen er skrevet under, og boligadvokaten har godkendt aftalen i sin helhed – evt. med ændringer eller tilføjelser – skal der udarbejdes digitalt skøde og foretages en række ekspeditioner med tinglysning, frigivelse af købesum, udarbejdelse af refusionsopgørelse mm.
Det er alle disse ekspeditioner, der samlet betegnes berigtigelse af en bolighandel. Det er vigtigt, at disse ekspeditioner forløber i den rigtige rækkefølge og inden for de rigtige frister.
Der er tale om store værdier, og derfor er der også meget papirarbejde og koordinering ved overdragelse af en fast ejendom.