Rådgivning og gennemgang af dokumenter
Boligkøb er ikke blot skødeskrivning og tinglysning af skøde. Ved at lade en boligadvokat hjælpe i forbindelse med køb af fast ejendom sikres, at alle boligens dokumenter er i orden.
Køb af et hus eller en lejlighed er en stor investering. Der er tale om individuelle køb, hver gang der handles bolig, og der er ofte forhold, der ikke er helt i orden.
Vi hjælper med at finde de forhold, som man skal tage i betragtning inden købet gennemføres, så I kan forholde jer til dem. Mange forhold kan løses ved at betale sig fra dem, og det er væsentligt, at I ved hvor pengene skal komme fra. Det kan være, at der skal forhandles om et nedslag i prisen, eller at I bliver nødt til at låne lidt ekstra i forbindelse med handlen for at få de forskellige forhold i orden.