Teknisk udstyr og elektronisk information
Vi har både frimærker og fax på kontoret, men størstedelen af vores korrespondance foregår via e-mail.
Vi sender dig løbende dokumenter indscannet i pdf-format, og opbevarer normalt en elektronisk kopi af hele sagen i vores IT-system.
Vi har digital signatur og kan kryptere e-mails.
Vi har on-site og online-backup af al vores data.
Vi bruger trådløse telefoner, mobiltelefon og sms, stationære og bærbare pc’er, store fladskærme med høj opløsning bluetooth-teknik og det nyeste software.
Skulle vi en dag ikke kunne besvare dit opkald – er vi optaget eller væk fra kontoret – kan du lægge en besked på vores eksterne elektroniske telefonsvarer.
Med opkoblinger til tinglysningssystemet og Erhversstyrelsen kan vi uden ventetid skaffe oplysninger om tinglyste rettigheder, ligesom vi kan stifte og færdigregistrere et selskab inden for samme arbejdsdag.
En moderne advokat kan skrive med 10-fingersystem – alligevel bruger vi også diktafon for at opnå en optimal sagsbehandling. Diktafoner hos Advobiz er elektroniske og virker via Internettet.
Gennem database-opkoblinger kan vi skaffe de nyeste retsafgørelser, love, domme, eller lovforarbejder på få minutter.
Vi kan trække alle registrerede oplysninger om et selskab direkte fra internettet, og vi kan indberette eller udtrække oplysninger om dårlige betalere.
Vi kan registrere et varemærke for dig ved at indsende en elektronisk ansøgning til Patent– og Varemærkestyrelsen.