En af vores spidskompetencer er retssager, og vi har betydelig proceserfaring.

Fokus på omkostningerne

Vi har både før og under sagens førelse fokus på omkostningerne. Det er ikke alle sager, der økonomisk kan betale sig at føre, hvis du skal være repræsenteret af en advokat. Medmindre andet end økonomien er på spil, kan det sjældent betale sig at føre sager med en sagsgenstand for under kr. 50.000. Dette skyldes, at selvom du vinder sagen tilkender retten dig ikke omkostninger nok til at dække dine egne udgifter ved at føre sagen – læs dog mere nedenfor om småsagsprocessen.

Sagsbehandlingstider

De aktuelle sagsbehandlingstider varierer efter retternes, parternes og advokaternes sagsbehandlingstider. En ukompliceret retssag tager i gennemsnittet 1 år. Hvis sagen involverer syn og skøn, tager sagen betydelig længere tid.

Småsagsprocessen

For sager om krav ind til 50.000 kr. eller sager uden en sagsgenstand er udgangspunktet, at sagen skal behandles efter reglerne om småsager. Reglerne indebærer, at det er retten, der skal vejlede parterne og styre processen, der er tænkt til at foregå uden bistand fra advokat. Af denne årsag vil der være meget begrænset omkostningsdækning – også selvom du tror, at du er dækket af en retshjælpsforsikring. Læs mere om småsagsprocessen på www.domstol.dk

Retshjælpsforsikring/fri proces

Vi påtager os gerne sager med forsikringsretshjælp eller fri proces, hvis sagen drejer sig om beløb på over kr. 50.000.

Læs mere om retshjælp her.

Kontakt os for yderligere oplysninger telefonisk: 33 36 17 44 eller pr. e-mail: advokat@advobizadvokat.dk