Print - Søg



Ægtepagter

KAMPAGNE (spar 725,00 kr):

Vi opretter ægtepagt til et fast honorar på kr. 2.475,00 inkl. moms.

Forløbet er som følger: 

  • I modtager skriftlig ordrebekræftelse (vores honorar på kr 2.475,00 + tinglysningsafgift på kr. 1.400,00)
  • Der holdes rådgivningsmøde - eventuelt telefonisk 
  • Udkast til ægtepagt sendes til jer
  • Den endelige ægtepagt udarbejdes og lægges ind i det digitale tinglysningssystem
  • I modtager vejledning om digital tinglysning
  • I underskriver digitalt med nem-ID.

Tilbuddet gælder til og med 31. maj 2012 - herefter er prisen 3.200 kr. inkl. moms.

Ønsker man at have helt eller delvist særeje i sit ægteskab, kan man oprette en ægtepagt. Siden den 1. januar 2007 har det imidlertid været nødvendigt at oprette en ægtepagt, hvis man ønsker at dele rate- og kapitalpensioner ved skilsmisse. 

Inden man gifter sig, er det vigtigt at afdække de økonomiske aspekter. Du og din kommende ægtefælle bør overveje, om I vil have fælleseje eller særeje i jeres ægteskab eller om I vil have en mellemting i form af delvist særeje og delvist fælleseje.

 

Hvis I ikke foretager jer noget, men blot gifter jer, får I automatisk formuefællesskab - også kaldet fælleseje - i ægteskabet. Formuefællesskabet omfatter ikke blot alt, hvad I hver for sig ejer ved ægteskabets indgåelse, men også alt, hvad I hver for sig erhverver i fremtiden, uanset om der er tale om opsparing, tipsgevinster, arv eller gaver.

 

Hvis du og din kommende ægtefælle ikke sparer lige meget op til alderdommen - den ene af jer tjener måske mere end den anden - men alligevel anser pensionsopsparing for familiens fælles anliggende, bør I overveje en ægtepagt om deling af pensioner.

 

Jo større forskel der er på jeres formue ved ægteskabets indgåelse, jo vigtigere er det naturligvis, at I får talt ud om dette spørgsmål. En ægtepagt vil i den situation være en gardering mod deling ved skilsmisse.

 

En ægtepagt kan også være et værn mod deling, hvis din ægtefælle dør.

 

Har du en positiv formue eller er du i det mindste nogenlunde gældfri, og har din kommende ægtefælle omvendt en negativ formue, f.eks. på grund af studiegæld, kan det få store økonomiske konsekvenser, hvis din ægtefælle dør og der ikke er oprettet ægtepagt om særeje.

 

Du kommer ganske vist ikke til at hæfte for din ægtefælles gæld, men du skal alligevel aflevere penge til afdødes dødsbo. Op til halvdelen af din formue vil i givet fald kunne tilfalde din afdøde ægtefælles kreditorer.

 

Såfremt det er den formuende ægtefælle, der går bort først, vil man ved en ægtepagt kombineret med et personligt arveafkald fra den gældsplagede ægtefælle ligeledes kunne minimere de midler, der skal gå til kreditorerne og i stedet lade børnene arve forholdsvis mere.

 

Er du i den situation, at der er et særbarn, hvis arv du ønsker at begrænse mest muligt, kan en ægtepagt kombineret med et testamente være den rette løsning. En ægtepagt kan således medvirke til at fordele arven mellem børnene.

Kontakt os her.



 


Ahlgade 26, 1 tv, 4300 Holbæk - Telefon: 33 36 17 44 - Fax: 33 26 17 44 - CVR-nr. 32 56 29 22 - E-mail: advokat@advobiz.dk